20. sep. 2021
Af Marianne Singer

Aldrig sket før: Så vildt bliver det for Mary og Marie

Prinsesse Marie og kronprinsesse Mary til modeshow sammen i 2013. 
Prinsesse Marie og kronprinsesse Mary til modeshow sammen i 2013.
Foto: Lars H. Laursen
Kronprinsesse Mary og hendes svigerinde, prinsesse Marie, skal til at finde festkjolerne frem, for der venter dem usædvanligt mange middage og storslåede arrangementer i de næste tre uger.

Der er masser at glæde sig til, hvis man nyder at se kronprinsesse Mary, 49, og prinsesse Marie, 45, i festklædt stil.

For de næste tre uger venter der dem, ifølge den kongelige kalender, samlet hele syv fornemme middage og storslåede arrangementer.

Deraf hører langt de fleste til kronprinsesse Marys program.

Det er aldrig sket før, at de to svigerinder viser sig ved så mange festlige aftener på så kort tid.

Grunden er med stor sandsynlighed, at flere af dem blev udskudt under pandemien og nu finder sted tæt på hinanden.

Fantastisk prisfest

Første fine middag finder sted tirsdag den 21. september på Den Schweiziske Ambassade i Hellerup, hvor kronprinsesse Mary er æresgæst i anledning af 100-året for de dansk-schweiziske diplomatiske forbindelser samt Roche 50 år i Danmark.

Fire dage efter kan kronprinsesse Mary glæde sig til en fantastisk aften i kronprins Frederiks selskab, når de lørdag den 25. september overrækker Kronprinsparrets Priser 2021 i Vejle Musikteater.

https://imgix.billedbladet.dk/20201031_hjp6098-1_1.jpg
En elegant kronprinsesse Mary sammen med kronprins Frederik til Kronprinsparrets Priser 2020, der fandt sted i Randers.
Foto: Hanne Juul

Måske i uniform

Kronprinsesse Mary skal allerede om søndagen igen afsted til et spændende aftenarrangement, når hun deltager i Hærens Hæderstegnsmiddag på Fredensborg Slot med dronning Margrethe som vært.

Her er der stor sandsynlighed for, at kronprinsesse Mary ankommer i uniformskjole, men det vides endnu ikke.

https://imgix.billedbladet.dk/20190129_jsu8480_1.jpg
Kronprinsparret til Hæderstegnsmiddagen for Søværnets officerer i 2019. Her bar kronprinsessen som den første nogensinde Forsvarets dengang nye selskabsuniform for kvinder fremstillet af sort satineret uld og har et sort bælte med guldbroderet egeløv og blomstermotiv.
Foto: Jesper Sunesen
https://imgix.billedbladet.dk/20180311_kh_bu6q4066_1.jpg
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ved Hæderstegnsmiddagen for officerer fra Forsvaret og Flyvevåbnet i 2018.
Foto: Krestine Havemann
https://imgix.billedbladet.dk/20170926_jsu2609_1.jpg
Kronprinsessen ved Hæderstegnsmiddagen på Fredensborg slot i 2017.
Foto: Jesper Sunesen

Prinsesse Marie æresgæst

Om mandagen den 27. september er det så prinsesse Marie, der kommer til at stråle i chik stil, når hun deltager i middag mod madspild arrangeret af Den Franske Ambassade i København og organisationen Stop Spild Af Mad i det smukke Thotts Palæ på Kongens Nytorv i hjertet af København.

https://imgix.billedbladet.dk/20210818_lhl1676.jpg_1_1.jpg
Ved prinsesse Maries sidste ophold i Danmark i august nød hun blandt andet en udsøgt menu, da hun som protektor deltog i åbningen af madfestivalen Copenhagen Cooking i Industriens Hus i København.
Foto: Lars H. Laursen

Tirsdag den 28. september er kronprinsesse Mary vært ved en middag for Mary Fondens præsidium hjemme i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

Præsidiet består blandt andre af Lego-familiens frontmand Kjeld Kirk Kristiansen, der er bestyrelsesformand for Ole Kirk's Fond, Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Rie Odsbjerg Werner, direktør i TrygFonden.

Stor festkoncert

Dronning Margrethe er igen vært, når der onsdag den 29. september afholdes Statsrådsmiddag på Fredensborg Slot med deltagelse af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Op til sidste Statsrådsmiddag i 2017 delte kongehuset dette flotte billede af bordopdækningen på deres sociale medier:

Sidst men ikke mindst er kronprinsesse Mary torsdag den 30. september under sit officielle besøg i Litauen æresgæst ved festkoncert med musikere fra Danmark, Estland, Letland og Litauen og efterfølgende middag på Den Danske Ambassade i hovedstaden Vilnius.

Travl prinsesse

Udover sit aftenarrangement har prinsesse Marie også en lang række andre opgaver, de fem dage hun er på job i Danmark.

Første punkt er på lørdag den 25. september, hvor hun besøger Madens Folkemøde på Engestofte Gods i Maribo og overrækker De Samvirkende Købmænds hæderspris for en særlig indsats i kampen mod madspild.

Første spadestik

Derudover skal hun mandag den 27. september foretage det første spadestik til Prins Henriks Skoles nye bygninger på Frederiksberg.

Dagen efter deltager prinsessen ved en reception i København anledning af prinsessens 10-års jubilæum som protektor for Folkekirkens Nødhjælp.

Sidste opgave i Danmark i denne omgang har hun onsdag den 29. september i København, hvor hun deltager i et åbningsevent for den nationale madspildsdag.

Læs mere om: