Aldrig sket før: Kronprinsesse Mary flytter grænserne i kongehuset
Kronprinsesse Mary har netop overstået tre arbejdsdage i Bangladesh med fuld fokus på klimaforandringer, naturbaserede løsninger og biodiversitet.
På besøgets sidste dag lavede Mary en afsluttende optagelse til sin videodagbog.
Den kan opleves på kongehusets Instagramprofil og Facebook.
Kronprinsesse Mary kommunikerer direkte
Med den meget personlige videodagbog har kronprinsessen flyttet grænserne for den måde, kongelige kommunikerer på.
Og det er ret genialt, hvad kronprinsessen har leveret på sin krævende og yderst interessante arbejdsrejse til Bangladesh.
Vi kommer helt tæt på
Kronprinsessen har selv filmet med sin mobiltelefon, og dermed kommer man altså som modtager helt tæt på kronprinsessen og bliver fanget af de ord og de budskaber, der leveres på en meget personlig og uhøjtidelig måde.
Første gang
Det er en effektiv og nærværende måde at fortælle os alle sammen om det, kronprinsessen og den danske delegation har oplevet i Dhaka, Cox’s Bazar og Sundarban i Bangladesh.
Det er samtidig første gang, at kronprinsesse Mary kommunikerer på denne måde via kongehusets Facebook og Instagram på en af sine mange arbejdsrejser, og ingen andre medlemmer af kongehuset har på denne måde tidligere ført en videodagbog.