Afbryder sygemelding: Denne kendte person får hovedrolle ved dronning Margrethes tilbagevenden
Sidst i september var dronning Margrethe kortvarigt indlagt på Rigshospitalet efter et fald på Fredensborg Slot.
Efterfølgende vendte hun hjem til Fredensborg igen og blev sygemeldt.
Kortvarigt tilbage
Her en godt en måneds tid efter vender dronning Margrethe kortvarigt tilbage på job, når hun den 5. november overrækker Ebbe Muncks hæderspris i fornemme omgivelser i Fløjlsgemakket på Christiansborg slot.
En af de heldige, der kommer til at være tæt på dronningen er selvfølgelig årets prismodtager, som de fleste danskere nok kender til.
Ebbe Muncks Hæderspris tildeles i år nemlig til Margrethe Vestager, som "gennem de seneste ti år har været en fremragende repræsentant for Danmark som kommissær og førende viceformand for EU-kommissionen.", lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.
Ebbe Muncks Hæderspris blev indstiftet i 1975 og tildeles personer, der arbejder inden for eller har gjort sig fortjent på områder, som havde journalisten, modstandsmanden, diplomaten og hofchefen Ebbe Muncks særlige interesse, herunder ekspeditionsområdet og udforskning af Grønland, danske virke i udlandet, oplysning om Danmarks frihedskamp og journalistik og andre områder i tilknytning til disse.