11 ting du måske ikke vidste om dronningens nytårstale

På årets sidste dag holder dronning Margrethe sin årlige nytårstale.

Her er 11 ting, du måske ikke vidste om den:

1) Her holder dronningen sin nytårstale

Talen transmitteres fra dronningens modtagelsesværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg. Det er i det værelse, hvor dronningen modtager gæster, heriblandt statsministeren og udenrigsministeren, når de er til referat hos majestæten.

Dronningens nytårstaler er med få undtagelser altid blevet holdt i det værelse - på nær i årene 1979, 1980, 2014, 2015 og 2018, hvor talen blev holdt i Havesalen på Fredensborg Slot.

2) Altid direkte – og til hele verdenen

Det er en særlig dansk tradition, at regentens nytårstale bliver sendt direkte.

Det skete første gang i 1941, da dronningens farfar Christian 10.s nytårstale blev radiotransmitteret. I 1958 blev nærværet større, da Danmarks Radio for første gang tv-transmitterede nytårstalen, der dengang blev holdt af Frederik 9.

I 2010 var det første gang, man kunne følge talen direkte fra udlandet, da Danmarks Radio begyndte at transmittere nytårstalen til hele verden via deres hjemmeside.

3) Bag om kameraet

Nytårstalen bliver filmet af ét kamera, der langsomt zoomer ind i løbet af talen.

På grund af begrænset plads står kameraet i døråbningen til modtagelsesværelset.

4) De er til stede

Under den direkte sending er det kun kameramanden og en repræsentant fra tv-holdet, der er til stede i rummet. Sidstnævnte er til stede, så vedkommende kan give majestæten signal om, at der sendes, når klokken slår 18.00.

5) Det ved dronningen ikke på forhånd

Blomsterne, der står på bordet under talen, er lidt af en overraskelse. Dronningen får nemlig buketten inden nytårstalen, og den matcher altid det tøj, som majestæten har valgt til anledningen. Det er derfor en overraskelse, hvordan buketten ser ud.

6) De står på bordet

Man kan altid se på dronningens bord, hvor hun holder nytårstalen. For hvis hun holder den på Amalienborg, står der altid to tupilakker, som dronningen har fået personligt ved forskellige lejligheder.

Tupilak betyder ”forfaderens sjæl”.

7) Hvem skriver talen?

Talen bliver til i et samarbejde mellem statsministeriet, majestæten og hendes nærmeste rådgivere, fremfor alt hofmarskallen og kabinetssekretæren.

Ministeriet sender første udkast, og så drøfter dronningen udkastet med sine rådgivere og tilføjer ét eller flere temaer. Dronningen skriver talen til og gør den til sin egen, hvorefter den færdige version sendes retur til statsministeriet, hvor den bliver gennemlæst og godkendt.

Samarbejdet mellem ministeriet og hoffet skal sikre, at dronningen og regeringen er på linje med hinanden. Selvom flere personer er inde over talen, er og bliver den monarkens.

Det særlige ved dronningens nytårstale er, at hun formår at give den både historisk og personligt indhold.

8) ”Søens folk” er en myte

Det kommer måske bag på dig. Men dronningen har aldrig sagt ”søens folk” i en nytårstale. Ifølge kongehuset.dk er det en vedvarende myte, at Dronningen altid i sin tale bruger vendingen at ”sende en hilsen til søens folk”, for det har aldrig været tilfældet.

Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor mange tror, hun bruger udtrykket. Men måske skyldes det blandt andet Preben Kristensens ikoniske parodi, som han i mange år har optrådt med i Linje 3s shows.

Det er dog en tradition, at Dronningen sender varme nytårshilsner til alle i Rigsfællesskabet, altså Grønland og Færøerne, og til danskere ude i verden.

9) Sådan opstod nytårstalen

Traditionen med regentens tale ved årsskiftet, strækker sig tilbage til dronningens tipoldefar, Christian 9.s, såkaldte ”skåltale for fædrelandet”, der første gang blev holdt i 1880’erne. Under Frederik 8. begyndte de landsdækkende dagblade at trykke skåltalen.

Skåltalen blev dengang holdt 1. januar ved nytårstaflet, og altså ikke om aftenen den 31. december.

10) ”Gud bevare Danmark”

Det var Frederik 8., der i 1909 introducerede den afsluttende bøn “Gud bevare Danmark”, og senere blev den genoptaget af Frederik 9. I dag fungerer den som bekendt også som afslutning på dronningens nytårstaler. Christian 10. sluttede også sine nytårstaler med en bøn om velsignelse af nationen, hvilket fik en særlig symbolsk betydning under besættelsen i 1940-45.

11) Et skarpt hjørne

Dronningen holdt sin første nytårstale i 1972 – det år, hvor hun blev regent. I år er det dronningens nytårstale nummer 51. Og vi kan være sikre på, at den slutter med ordene ”Gud bevare Danmark”.

Godt nytår!