Se billederne: Farverige dronning Mathilde og datteren prinsesse Elisabeth
Den 43-årige dronning Mathilde af Belgien er tydeligvis ganske stolt af sin 14-årige datter tronfølger prinsesse Elisabeth.
En dag skal hun arve den belgiske trone, og hun er allerede i fuld gang med at gøre god figur på kongelige opgaver.
Det belgiske kongepar havde søndag taget datteren med ved den 18. afholdelse af Krooningsfeesten i Belgiens ældste by Tongeren.
Dronning Mathilde var farvestrålende
Dronning Mathilde var her farvestrålende klædt i en figursyet kjole i rød og blå, som hun har båret ved en tidligere lejlighed.
Krooningsfeesten bliver sædvanligvis afholdt hvert syvende år siden 1890, og festlighederne foregår over fire dage.
Her deltog både kong Philippe, dronning Mathilde og prinsesse Elisabeth forud for, at mor og datter havde været på opgave sammen den 28. maj.
Dronning Mathilde overværede klaverkonkurrence
I selskab med prinsesse Margaretha af Liechtenstein deltog de i afslutningen på dronning Elisabeths klaverkonkurrence på Palais des Beaux-Arts i Bruxelles.
Konkurrencen er navngivet efter dronning Elisabeth af Belgien og er en konkurrence for klassiske violinister.
Den tjekkiske pianist Lukáš Vondrácek vandt dette års konkurrence i overværelse af de kongelige repræsentanter.