Royalt statsbesøg: Derfor inviterer det belgiske kongepar til returmiddag
Statsbesøget fra Belgien indledtes tirsdag 28. marts og afsluttes onsdag 29. marts med en såkaldt returmiddag i Den Sorte Diamant i København.
Returmiddagen er en begivenhed, som i dette tilfælde Belgiens kongepar, Philippe og Mathilde, benytter til at takke de danske værter fra især kongehuset for et veloverstået besøg.
Statsbesøg afvikles inden for særlige rammer
Et statsbesøg til Danmark afvikles efter en særlig skabelon, og rammerne for det belgiske statsbesøg har fulgt denne ramme.
Ankomsten til lufthavnen, efterfulgt af en officiel modtagelse og fotografering på Amalienborg er helt efter bogen, ligesom gallataflet til ære for kong Philippe og dronning Mathilde tirsdag aften på Christiansborg Slot var.
SE VIDEO: Kronprinsesse Mary og dronning Mathilde på skolebesøg
Den fornemme finale med returmiddagen er på samme måde en fast ingrediens i et royalt statsbesøg til Danmark.