Overraskende nyt om kongeparrets søn: Flytter til udlandet
Det er en stor dag på slottet Laeken fredag, hvor kong Philippe og dronning Mathilde fejrer deres ældste søn, prins Gabriel, på hans 18-års fødselsdag.
I dagens festlige anledning deler kongeparret flotte nye billeder af prins Gabriel og afslører samtidig, hvad han nu skal i gang med.
Afslører nyt
I opslaget på kongehusets Instagram afslører kongeparret, at deres søn snart flytter til udlandet, nærmere betegnet greveskabet Warwickshire i det centrale England.
"Tak for jeres lykønskninger!
I år har prins Gabriel afsluttet sin internationale studentereksamen efter to års uddannelse på den Internationale Skole i Bruxelles. Til september begyder prinsen på et forberedelseskursus på National Mathematics & Science College i Warwickshire. Kurset fokuserer på MINT-Fag (Naturvidenskab, teknik, ingeniørområdet og matematik) og er tiltænkt elever, der vil forberede sig på en uddannelse indenfor disse områder", skriver kongehuset på Instagram.
Sidste år vendte prins Gabriels storesøster, prinsesse Elisabeth, 19, hjem fra et to-årigt ophold på UWC Atlantic College i Llantwit Major i Wales.