Kong Albert indlagt: Kong Philippe aflyser officiel opgave
Den belgiske kong Albert, 89, er blevet indlagt på Saint Luc-hospitalet i Bruxelles på grund af utilpashed tirsdag morgen, skriver det belgiske medie hln.be.
Kongen har vist tegn på dehydrering og er blevet indlagt til yderligere undersøgelser, og med sig på hospitalet har han dronning Paola, som han har været gift med siden 1959.
Ifølge hln.be har kong Albert og dronning Paolas børn kong Philippe (den nuværende belgiske monark), prins Laurent og Philippes hustru dronning Mathilde været forbi hospitalet og besøge kong Albert tirsdag formiddag.
Kong Philippe har ydermere aflyst en officiel opgave i den belgiske by Gent i dag.
Ifølge mediet ved man ikke, om kong Alberts døtre prinsesse Astrid og prinsesse Delphine har været på hospitalet endnu, ligesom der pt. heller ikke er kommet nogen officiel udmelding fra det belgiske kongehus om kongens tilstand.