
Efter tumultarisk periode: Dronning Mathilde tog en omvej for at besøge sin datter

I sidste uge var flere europæiske kongelige samlet i New York City i anledning af FN-generalforsamling, som var den 80. af sin slags.
Blandt dem var Belgiens dronning Mathilde, der blandt andet var på talerstolen for at tale om kvinders rettigheder og ligestilling.

Og mens hun alligevel var på de breddegrader, benyttede den 52-årige dronning lejligheden til at besøge sin ældste datter, der for tiden studerer på Harvard i Boston. Det afslører det belgiske kongehus på Instagram med et dugfrisk foto af mor og datter på campus.
– En lille omvej via Boston på vej til den 80. FN-generalforsamling i New York City, skriver det belgiske kongehus til billedet af dronningen og prinsessen.
Trumps udmelding skabte usikkerhed
Over sommeren var der ellers usikkerhed omkring, hvorvidt 23-årige prinsesse Elisabeth kunne fortsætte sine studier på det prestigefulde amerikanske universitet.
Tilbage i maj vakte Trump-administrationen nemlig opsigt ved at melde ud, at udenlandske studerende på det prestigefulde Harvard University, hvor prinsessen netop havde færdiggjort sit første år af sin kandidatuddannelse, risikerede at miste deres opholdstilladelse.
I august lød meldingen dog, at prinsessen havde fået en midlertidig forlængelse af sit visa, og hun kunne hermed begynde på sit andet år af studier i offentlig politik på det amerikanske universitet, hvor også kong Frederik har studeret.
Romancerygter efter viralt foto
De sidste par dage har prinsesse Elisabeth også trukket overskrifter, efter et foto af hende og prins Georg af Liechtenstein gik viralt.
Så prinsesse Elisabeth har nok været glad for at få besøg af sin mor, så de kunne vende sagen ansigt til ansigt.
Du kan læse mere om sagen herunder:

