Denne transparente detalje går igen hos dronning Mathilde og dronning Maxima
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima rejste i denne uge på statsbesøg til Belgien, og som det sig hør og bør har de sammen med det belgiske kongepar kong Philippe og dronning Mathilde været ude at besøge en række spændende steder.
Her har de to dronninger også vist sig fra deres fashionable side, og da de torsdag sammen med kongerne besøgte Antwerpen, var de begge klædt i varme farver, der komplementerede hinanden på flot vis.
Som et eksklusivt prik over i'et var begge damer iført store hatte, der på trods af størrelsen havde et let udtryk, fordi hatteskyggerne var transparente.
Ifølge Royal Fashion Police er begge hatte fra den belgiske modist og hofleverandør Fabienne Delvigne, og mens dronning Mathildes er ny og særligt fremstillet til denne lejlighed, er dronning Maximas en genganger fra garderoben.
Dronning Mathilde var i øvrigt i kjole fra Dries van Noten og stiletter fra Natan.
Dronning Maxima var i kjole fra Natan og Natan-stiletter, der bortset fra farven var magen til Mathildes.
Se flere billeder af de to dronningers flotte hatte i galleriet øverst i artiklen.