14. dec. 2020
Af Marianne Singer

Belgiens nye prinsesse tager næste skridt

Prinsesse Delphine ved lanceringen af den nye fond. 
Prinsesse Delphine ved lanceringen af den nye fond.
Foto: Ritzau Scanpix
Kong Alberts datter uden for ægteskab, prinsesse Delphine, har fået en ny vigtig opgave som kongelig.

Der er sket enormt meget i kunstneren Delphine Boëls liv, siden hun i januar officielt fik rettens ord for at være datter af Belgiens pensionerede kong Albert.

Sidenhen har hun også fået tilkendt retten til at benytte en kongelig prinsessetitel og sin fars slægtsnavn Saxe-Coburg.

Godt tilpas

Og det er ud til, at prinsesse Delphine, 52, har det godt med sin nye kongelige rolle, som hun har kunnet bruge til at sætte fokus på vigtige sager.

Således var hun den 17. november på sin første kongelige opgave, da hun besøgte Saint-Pierre hospitalet i Bruxelles for at overvære sundhedspersonalet blive influenzavaccineret.

Spændende ny opgave

Og nu har prinsesse Delphine taget yderligere et stort skridt som kongelig.

Ifølge flere internationale medier har hun nemlig lagt navn til en ny fond.

https://imgix.billedbladet.dk/20201210-152606-5-1920x3783we.jpg
Prinsesse Delphine ved ankomsten til pressemødet.
Foto: Ritzau Scanpix

Fine mærkesager

Prinsesse Delphine præsenterede Princess Delphine of Saxe-Coburg Fund ved et pressemøde på universitetshospitalet i den belgiske by Gent.

I fonden, der er ledet af professor Tessa Kerre, kombinerer prinsessen to af sine store interesserer - kunst og sundhedssystemet, idet fonden kommer til at have fokus på, hvordan kunst kan integreres i sundhedsverdenen.

https://imgix.billedbladet.dk/20201210-153343-2-1920x1467wemm.jpg
Prinsesse Delphine ved præsentationen af den nye fond.
Foto: Ritzau Scanpix

Masser af ros

Prinsesse Delphine, der bliver ærespræsident for fonden, fik masser af ros under præsentationen.

- Vi er meget taknemmlige, stolte og glade for, at prinsessen vil lægge navn til fonden. Hun passer perfekt ind. Prinsesse Delphine er en kunstner for hvem kommunikation og kærlighed er vigtigt. Hun står for varme og menneskelig kontakt. Hun siger også, at kunst har en terapeutisk effekt. Så hun er den rette person, lød det blandt andet fra Dr. Tessa Kerre, ifølge bloggen Eurohistory.

Læs mere om: