10. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Wauw for en kjole! Katinka Lærke Petersen vakte opsigt på den røde løber

Katinka Lærke Petersen
Katinka Lærke Petersen
Foto: Mikael Rieck
"Vild med dans"-stjernen Katinka Lærke Petersen så fuldstændig fantastisk ud i en Soeren Le Schmidt-kreation, da hun torsdag var til prisuddelingen Isbjørnen.

Fredag er det tre uger siden, at en rørstrømsk Katinka Lærke Petersen sammen med dansepartneren Mads Vad måtte forlade "Vild med dans", men torsdag aften var hun tilbage i fotografernes blitzlys.

Den 31-årige skuespiller så nemlig fuldstændig fantastisk ud i sin sorte Soeren Le Schmidt-kreation, da hun ankom til den røde løber forud for prisuddelingen Isbjørnen på Nordisk Film i Valby.

Hun er da også ved at være kommet sig over skuffelsen over at være røget ud af ”Vild med dans”.

- Jeg er simpelthen så ærgerlig over ikke at være med mere, for det var så vanvittig sjovt. Det er noget af det sjoveste, jeg har prøvet i mit liv, og jeg savner det helt ind i min sjæl. Nu er der gået et par uger, og den er ved at lande. Først nu. Det tager noget tid. Det er et granatchok at gå fra at træne hver dag, til at det pludselig bare stopper, fortalte Katinka Lærke Petersen på den røde løber.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-09/190a1255_0.jpg
Katinka Lærke Petersen i Soeren Le Schmidt-design.
Foto: Mikael Rieck

Hun planlægger dog at vende tilbage i showet til den store finale i Horsens, hvor der er tradition for et gensyn med alle sæsonens par. Katinka glæder sig til et gensyn med dansepartneren, der til daglig bor i Aarhus.

- I næste uge skal vi ses og lige træne to gange op til finalen, lød det videre fra Katinka Lærke Petersen på den røde løber.

”Vild med dans”-finalen sendes i år fredag den 24. november.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-09/_han4044.jpg
Katinka Lærke Petersen glæder sig til snart at se dansepartneren Mads Vad igen.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: