Vilde med Troels Gustavsen fra Toppen af Poppen
Den følsomme sanger Troels Gustavsen, måske bedre kendt under kunstnernavnet NOAH, er blevet meget populær efter sin medvirken i TV 2-programmet ”Toppen af poppen”. Senest har DR annonceret, at NOAH skal spille ekstrakoncert i DR Koncerthusets Koncertsal.
Karrieren kører som smurt, og NOAH har da også varslet nyt musik. Senere dette efterår kan danskerne nyde hans melankolske klang på NOAHs andet album, hvor første single ”Kære mor” allerede er blevet udgivet. Nummeret blev taget godt imod og var hurtigt nummer et over de mest populære sange på udgivelsesdatoen.
Følelserne udenpå tøjet
Der var tårer i de flestes øjne, som så Troels Gustavsens afsnit af ”Toppen af poppen”, og turen på Samsø var da også en oplevelse med en masse følelser for musikeren.
- Det var som en tur i rutsjebanen rent følelsesmæssigt. Da jeg kom hjem, skulle jeg godt og grundigt akklimatiseres, hvilket tog en uges tid, fortæller Troels Gustavsen i et tidligere interview til BILLED-BLADET.
Der er rig mulighed for at opleve Troels’ følsomme sange på tæt hold, for dette efterår kan hans koncerter opleves i hele landet.