Vanvittig gæsteliste! Ole Henriksen festede med amerikansk verdensstjerne i København
Ole Henriksen var vært for et brag af et party i København i anledning af sit brands 40-års jubilæum, og på den fine aften i SoHo House ved Nyhavn var Ole i ekstremt godt selskab.
Først og fremmest havde han sin elskede Laurence ved sin side, og så var der flere fine danske gæster som Alexa Bruun Rasmussen, Jesper Høvring og Michéle Bellaiche.
Der var også en flot buket af markante danske og internationale influencere, som kiggede forbi, og så dukkede en vaskeægte amerikansk verdensstjerne op.
Ole Henriksen havde inviteret parade af stjerner
Dylan Mulvaney strålede på den skønne københavneraften i en vidunderlig kjole skabt af danske Lasse Spangenberg.
Mulvaney er en amerikansk skuespillerinde og transkønnet rettighedsaktivist, som har slået sit navn fast worldwide ved at beskrive sin kønsovergang i daglige videoer på den sociale medieplatform TikTok.
I dag har Mulvaney næsten 11 millioner følgere på TikTok, mens hendes videoserie “Days of Girlhood” for længst har fået over en milliard visninger.
- Jeg elsker at være i København for at fejre Ole, sagde Dylan, da hun talte med BILLED-BLADET.