TILLYKKE: Elin Reimer fylder 91 år - se den søde video
Elin Reimer kan i dag fejre sin 91-års fødselsdag, og hendes største glæde er sikkert, at foråret står for døren. Piblende og fuld af den livskraft, som hun henter ude i sine egen have .., eller rettere skov.
Elin Reimers lille paradis
Sidste sommer viste hun med glødende begejstring BILLED BLADET rundt i sit private livsværk. En have ved hjemmet i Virum, som hun ved egen kraft har forvandlet til en urskov med en vældig variation i vegetationen med alskens træer og planter. Et sandt eldorado for fugle og insekter og en daglig glæde for dets skaber.
Det mærker man i den video, som BILLED BLADET optog med Elin Reimer, og som du kan klikke på over artiklen.
Sådan ligner jeg Laura fra "Matador"
I interviewet røbede hun, at hun modsat sin glansrolle som Laura i "Matador" ikke er særlig god til at lave mad. Til gengæld ligner hun Laura på et andet punkt: Stædigheden. Hun har i årevis venligt, men bestemt nægtet at udtale sig om sit privatliv. Helt anderledes forholder det sig med haven, som holder hendes humør oppe, nu hvor alderen er forlængst er begyndt at trykke, og hun hun må have hjælp af en gartner til at passe sit grønne livsværk. Kræfterne er ikke længere de samme.
- Men sådan er livets gang, og det bliver man nødt til at acceptere. Haven kan til gengæld altid gøre mig glad. Meget glad. Jeg vil helst blive boende, indtil de hiver mig ud med benene først, smilede hun.
Stort tillykke til Elin Reimer.