Thomas Skov og Emilie: Sådan holder vi kærligheden ved lige
Thomas Skov og hustruen Emilie har i fællesskab lavet bogen ”Snip Snap Snork – Godnathistorier fra Sovgodtersgade”. I bogen er der 10 historier, og til hver historie er der en godnatsang.
Kærligheden blomstrer
Parret har tidligere arbejdet sammen i DR, hvor de i sin tid mødtes. I 2014 blev de gift, og sammen har de børnene Ellen på fem år og Otto på to år. I en travl hverdag er parret gode til at få forholdet til at fungere og kærligheden til at blomstre.
- Thomas og jeg giver hinanden plads og hylder, at vi er meget forskellige. Vi er også gode til at fejre livet og hylde hverdagen, fortæller Emilie til BILLED-BLADET.
Små udflugter
Parret tager ofte børnene med på små udflugter om eftermiddagen efter arbejdstid. Så sidder de i ladcyklen og er klar til eventyr i København, hvor familien bor.
- Når man som jeg er vokset op i Sønder Felding, så rejste man til København for at tage på ferie, men at bo her er dejligt, supplerer Thomas Skov.
Læs det store interview hjemme hos Thomas Skov og hans Emilie i BILLED-BLADET nr. 17, der er på gaden nu.