Thomas Evers og Sæþór Kristínsson har købt et rækkehus: Denne ting kan de forhåbentlig også snart fejre
"Bagedyst"-stjernen Sæþór Kristínsson og Thomas Evers har købt et rækkehus, der skal danne rammen til parrets fremtidige hjem, hvor Sæþór Kristínssons datter, Gloria, også skal bo.
I et opslag på Instagram afslører parret den store nyhed om huskøbet, men de afslører også, at de håber på at fejre en anden ting senere i aften.
For i aftenens "Vild med dans"-kvartfinale skal Thomas Evers Poulsen og Özlem Cekic danse en rumba, hvor Sæþór Kristínsson og Gloria sidder blandt publikum.
Her skriver Sæþór Kristínsson, at han håber, at den lille families tilstedeværelse bringer så meget held, at de senere i aften også kan fejre, at Thomas Evers og Özlem Cekic er gået videre til semifinalen.
I så fald ville det være en fantastisk aften både at fejre et huskøb og en plads videre til semifinalen. Om parret skal fejre en eller to ting, kan du se i "Vild med dans" i aften kl. 20.00.
Du kan læse Sæþór Kristínssons opslag ved at klikke HER.