29. okt. 2024
Af Caroline Andersen

Thomas Eje reagerer på Ulf Pilgaards død: Så tætte var de

Thomas Eje.
Thomas Eje.
Foto: Hanne Juul
"Linie 3"-stjernen Thomas Eje har været venner med Ulf Pilgaard i flere årtier. Nu reagerer han på sin vens død.

Ulf Pilgaard og Thomas Eje har været venner i mange år - men det umage makkerpar var mere end blot venner.

Ulf Pilgaard og Thomas Eje har nemlig været naboer i Hellerup, hvor de flittigt besøgte hinanden.

Thomas Eje erindrer, at Ulf Pilgaard tit kom forbi - også når han havde gæster.

- Han lå altid ude i min swimmingpool, og når jeg fik gæster, så spurgte de: 'Hvad er det, der er ude i dit svømmebassin?'. Og så svarede jeg: 'Det er bare mit lange badedyr', fortæller Thomas Eje til B.T., hvor han tænker tilbage på de mange, gode stunder med sin ven, der ikke længere er iblandt os.

Thomas Eje fortæller, at de to venner svingede godt, fordi de begge var lige barnlige.

- Han var en skøn ven, og vi har haft rigtig, rigtig mange gode stunder sammen, afslutter Thomas Eje, der vil savne Ulf Pilgaard.

Læs mere om: