Theis Midé Erichsen og Ida Svarre køber Mikkel Beha og Marians ejendom
Der er snart ikke mere gyngende grund under Theis Midé Erichsen og Ida Svarre.
Parret, der har sejlet verden rundt, har nemlig valgt at gå i land.
Det skriver Se & Hør, der via Tinglysningen, kan afsløre, at parret har valgt at købe en ejendom på fast grund i Hundested.
Theis Midé Erichsen og Ida Svarre, der bor i en husbåd, har købt ejendommen af nogle, der står deres hjerte nært.
Sælgeren af ejendommen var nemlig Theis' forældre, Mikkel Beha og Marian, der købte ejendommen for knap et år siden.
Dengang lød prisen på 4,8 millioner.
Det var dog ikke den salgspris, som Theis Midé Erichsen og Ida Svarre har købt ejendommen til. De har nemlig givet 3 millioner for ejendommen, og dermed også fået en rabat på svimlende 1,8 millioner kroner.
Ejendommen ligger i Hundested, som er en del af Halsnæs Kommune. Theis Midé Erichsen og Ida Svarre har stadig deres husbåd, som de forsøger at få solgt.