12. jan. 2018
Af Helle Skram de Fries

Suzanne Bjerrehuus ramt af skader efter strålebehandling

Suzanne Bjerrehuus.
Suzanne Bjerrehuus.
Arkivfoto: Krestine Havemann
Forfatter, debattør, tidligere TV-vært m.v. Susanne Bjerrehuus er i behandling for senskader efter sin kræftbehandling for mere end 20 år siden.

Det var helt tilbage i 1995, at Suzanne Bjerrehuus fin konstateret cancer i den ene mandel.

Kræftsygdommen er Suzanne Bjerrehuus helt helbredt for, men er, som mange andre cancerpatienter ramt af skader som følge af den strålebehandling, hun fik dengang.

Suzanne Bjerrehuus har problemer med stemmen

22. februar fylder Suzanne Bjerrehuus 70.

I den forbindelse har hun fået flere henvendelser om fødselsdagsinterviews fra medierne. Men dem kan hun ikke imødekomme.

Hvorfor forklarer hun i et Facebook-opslag, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe:

”I anledning af min 70 års fødselsdag i februar har jeg fået flere henvendelser fra medier, der ønsker en samtale i den anledning. Det kan jeg desværre ikke imødekomme i øjeblikket”, skriver Suzanne Bjerrehuus og fortsætter:

”Som så mange andre tidligere cancerpatienter har også jeg døjet med nogle sen-skader af den strålebehandling, jeg fik for mere end 20 år siden.

Jeg blev helt helbredt for kræftsygdommen, men især gennem det sidste års tid har jeg i stigende grad mærket en forsnævring af luftvejene.

Det medfører, at jeg både får vejrtrækningsproblemer og stemmeproblemer.

Konsekvensen af dette betyder, at jeg gerne vil vente med at tale med pressen, til jeg har det bedre.”

Opslaget fra Suzanne Bjerrehuus slutter i en optimistisk tone:

”Jeg går nu til behandling hos kompetente læger på Bispebjerg Hospital og på Rigshospitalet og har tillid til, at jeg kommer i bedring i løbet af foråret.

Hvis medierne til den tid gerne vil tale med mig, er jeg klar igen. De bedste hilsner Suzanne Bjerrehuus.”

Suzanne Bjerrehuus blev i 1988 gift med finansmanden Asger Aamund.

I 2000, fem år efter hun fik diagnosen, udgav Suzanne Bjerrehuus bogen ”Er Vinter Nær”, hvor hun hudløst ærligt fortalte om forløbet med den barske cancerbehandling.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-27382.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: