Stéphanie Surrugue havde vigtig rolle til Pernille Wass og Michelle Kristensens bryllup og barnedåb
Stéphanie Surrgue deltog med stor glæde til den kærlighedsfest, der fandt sted i weekenden hos Michelle Kristensen og Pernille Wass.
Parret kunne nemlig give deres "ja" til hinanden, da de blev viet foran venner og familie. I samme ombæring blev parrets tre en halv måned gamle søn, Viggo, døbt.
Tv-værten Stéphanie Surrgue havde en vigtig rolle - både til brylluppet, men også til barnedåben. Hun var nemlig forlover til Pernille Wass under vielsen, men hun fik også titlen som fadder til Viggo under barnedåben.
Det skriver tv-værten i et rørende opslag Instagram, hvor hun deler skønne billeder fra brylluppet.
- I weekenden fejrede vi kærligheden og lille Viggo Wass Kristensens fine navn. Jeg var bestman - og er ALTID wingman - for Pernille Wass og fik også lov til at være en af Viggos faddere, og sikke en kærlighedsfest, vi fik holdt for og med store & små ❤️🙏🏼 Tillykke til hele jeres fine, kærlige familie, skriver Stéphanie Surrgue i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at citere.
Stéphanie Surrgue er mangeårig veninde med Pernille Wass. Det var derfor en selvfølge, at hun skulle være hendes forlover på den store dag.