Sofie Lindes makeupartist deler rørende opslag
Det er i aften sidste gang, at Sofie Linde er vært på "X Factor".
Gennem tiden som vært på det populære sangprogram, har tv-værten knyttet mange tætte bånd, både til deltagere og dommerne, men også dem, der står bag produktionen af programmet.
Det sætter Sofie Lindes makeupartist, Nina Larsen, nu ord på. I et opslag på Instagram takker hun nemlig Sofie Linde for de 8 sæsoner, hvor hun har været hendes trofaste makeupartist.
– Der er opstået et stærkt venskab, og vi har stået op for hinanden på godt og på ondt, skriver Nina Larsen i opslaget og forklarer, at de efter mange år, nu kan kommunikere, blot ved at kigge på hinanden.
Nina Larsen afslører også, at det er en fast tradition, at de hører mordpodcast når Sofie Linde sidder i makeupstolen hos Nina.
Du kan se Nina Larsens opslag på Instagram her.