
Sofie Linde afslører nyt om Hotel Romantik

Der er godt nyt til de mange seere, der blev fanget af kærlighed, varme følelser og små dramaer i DR’s succesprogram "Hotel Romantik".
Vært Sofie Linde har nemlig bekræftet, at en ny sæson er på vej – og denne gang bliver der tilføjet endnu mere varme.
Det afslører hun til Ekstra Bladet.
- Der kommer en sæson to, og vi skal afsted om ikke så længe. Til varmere himmelstrøg – mere kan jeg ikke afsløre, tror jeg, fortæller Sofie Linde til Ekstra Bladet og antyder, at de romantiske rammer i næste omgang får et ekstra strejf af sydlandsk stemning.
Første sæson af "Hotel Romantik" tog danskerne med storm, da en gruppe modne singler tjekkede ind på et luksuriøst hotel i Schweiz for at finde kærligheden.


At der nu venter en sæson to, er allerede blevet bekræftet af DR. Dog er det fortsat uvist, hvornår premieren bliver, og hvor optagelserne præcist finder sted.