Søde billeder: Sofie Linde havde familiemedlem med på X Factor-scenen
”X Factor”-liveshowene er i fuld gang, og det er ottende gang, at Sofie Linde står i spidsen for det populære sangprogram.
Fredag gjaldt det kvartfinalen, og som altid tog hun kærlig hånd om deltagerne, der alle håbede at få en plads videre i semifinalerne. Uge for uge har de kærlig opbakning fra venner og familie i studiet, og fredag aften gjorde det samme sig gældende for Sofie Linde.
Tv-værtens 15 år yngre lillesøster, Anna, var nemlig blandt de mange publikummer, og da kameraerne slukkede, skyndte hun sig op til sin kendte storesøster, som fik et stort knus efter endnu et veloverstået liveshow.
Sofie Linde er den ældste i en søskendeflok på fire, og foruden Anna er hun også storesøster til Marie og Laurids.
Denne sæson af ”X Factor” er den sidste med Sofie Linde som vært. Det vides endnu ikke, om der kommer flere sæsoner af ”X Factor”, og hvem den nye vært i så fald skal være.