15. feb. 2024
Af Majken Munk

Skiller sig ud på gæstelisten: Her er de særligt inviterede til premieren på Matador

Gordon Kennedy som grisehandler Oluf Larsen, Carsten Svendsen som Kristen Skjern og Annette Heick som Elisabeth Friis i musicalen "MATADOR" samt Lise Nørgaard
Gordon Kennedy som grisehandler Oluf Larsen, Carsten Svendsen som Kristen Skjern og Annette Heick som Elisabeth Friis i musicalen "MATADOR" samt Lise Nørgaard
Foto: Hanne Juul og Lars H. Laursen
Der er premiere på musicalen ”MATADOR”, hvor der er en række udvalgte personer, som er særligt inviteret af en rørende grund.

Torsdag den 15. februar er der premiere på musicalen ”MATADOR”.

Musicalen tager udgangspunkt i den velkendte historie fra DR-serien, som Lise Nørgaard stod bag.

Men manuskriptet til musicalen er skrevet af Susanne Bier og Anders Thomas Jensen.

De har dog fortalt, at Lise Nørgaard inden sin død også nåede at give sit besyv med i forhold til musicalen.

Det er nok også derfor, at der på gæstelisten til gallapremieren står en række helt særlige personer.

Der er nemlig tale om ”Matador”-skaberen Lise Nørgaards private venner.

Det er journalist Lone Kühlmann.

Lone Kühlmann har tidligere fortalt, at hun mødte Lise Nørgaard, da hun som journalistelev meldte sig ind i Publicistklubben. De to journalister var venner i over 50 år, og Lone Kühlmann var også tæt med Lise Nørgaard i hendes sidste tid.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-15/_han0158ghh.jpg
Her ses Lone Kühlmann til "Matador"-gallapremieren.
Foto: Hanne Juul

Så er det præsten Kathrine Lilleør.

Kathrine Lilleør og Lise Nørgaard havde en fast tradition hver anden mandag, hvor hun besøgte forfatteren og så drak de morgenkaffe sammen. Kathrine Lilleør stod for bisættelsen af Lise Nørgaard.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-15/_han0384.jpg
Her ses præsten Kathrine Lilleør med skuespiller Morten Kirkskov.
Foto: Hanne Juul

Det er også operasanger Jens Christian Wandt.

Han har tidligere fortalt i forbindelse med Lise Nørgaards død, at de mødte hinanden i 1996. Samme år blev han inviteret med til hendes 80-års fødselsdag og siden holdt de venskabet ved lige. Han sang også ved Lise Nørgaards bisættelse.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-15/_han0274_preview_0.jpg
Her ses operasanger Jens Christian Wandt og partneren Rasmus til "Matador"-gallapremieren.
Foto: Hanne Juul

På gæstelisten til premieren på musicalen står også Lise Nørgaards datter Bente Flint Sørensen, der tidligere også har udtalt sig om musicalen, som hun har været begejstret for skulle laves.

Hun er naturligvis også en helt særlig gæst ved premieren.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-15/_han0051_0.jpg
Bente Flindt Sørensen med sin mand, Per Sørensen, til gallapremieren på "MATADOR".
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: