Simi Jan efter dramatiske dage i Afghanistan: Jeg havde ikke klaret det uden min mand

Der var glitter og glamour, da årets Danish Music Awards lørdag aften blev afholdt, og blandt gæsterne var TV 2-korrespondent og vært på Go’ Aften Live, Simi Jan, som skulle på scenen for at overrække årets ærespris.

Prisen gik til Rasmus Seebach, som dog desværre ikke kunne være med til showet på grund af sygdom, men Simi Jan mødte ham for nogle uger siden, og hun havde set frem til den store aften.

Fan af Rasmus Seebach

- Jeg synes, han er fed, og jeg kender flere af hans sange. Det kunne lige så godt have været et band, jeg ikke kendte. Der er flere derinde, jeg ikke kendte. Jeg kender Kabul bedre, sagde Simi Jan med et smil efter showet.

Det er kun knap tre måneder siden, at hun var i Kabul i Afghanistan for at rapportere direkte fra de historiske dage, hvor Taleban overtog magten i landet.

Simi Jan var fuldstændig ødelagt

Mange fulgte herhjemme med i de voldsomme hændelser, og for TV 2-korrespondenten var det også voldsomt at opleve det hele helt tæt på. Hun er stadig ikke kommet sig fuldstændig efter de dramatiske dage i slutningen af august, og hun går fortsat til krisepsykolog.

- Hvis det her DMA havde været for to måneder siden, havde jeg slet ikke kunnet præstere noget, for da lå jeg i min seng og var fuldstændig dødtræt og græd og var ked af det og kunne ingenting. Det har taget lang tid, og jeg er stadig ikke helt i balance, fortæller hun.

42-årige Simi Jan har rapporteret fra Afghanistan siden 2009, og hun kender sproget og landet bedre end de fleste. Derfor var det også benhårdt for hende at se alt det, hun kender og elsker forsvinde for øjnene af sig.

Til at begynde med var hun også i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet skulle rejse derned.

I tvivl om hun skulle tage af sted

- Jeg var usikker på, om jeg skulle tage af sted. Om det var farligt og uforsvarligt. Man skal ikke tage af sted med hovedet under armen, og alle mine korrespondentkollegaer fra andre lande var på vej ud.

- Selv da jeg mellemlandede i Istanbul var jeg i tvivl, om jeg skulle rejse videre. Sådan har jeg aldrig haft det før, fortæller Simi Jan, der er gift og mor til to små drenge.

Simi Jan tog ikke direkte hjem

Selvom hun ikke anede, hvad hun skulle ned til, var der for hende ikke nogen anden udvej end at tage af sted.

- Min mand syntes ikke, det var verdens bedste ide, men jeg var nødt til, forklarer hun om den vigtige historie, om hun var med til at afdække.

Simi Jan var i Afghanistan i 11 dage, inden hun forlod landet. Hun tog dog ikke direkte hjem til Danmark. Sammen med tre andre journalisthold fra Storbritannien og USA mellemlandede hun i Doha i Qatar, hvor hun opholdt sig en uge, og det var den helt rigtige beslutning. Her kunne de sammen vende alt det, de havde været igennem.

Simi Jan har stadig brug for ro

- Jeg kunne ikke have rejst fra Kabul til København, så havde jeg fået et nervesammenbrud, fortæller Simi Jan, der kollapsede efter to dage hjemme i Danmark.

- Selv nu tager jeg ikke opvasken, og jeg vasker ikke tøj. Jeg afleverer ikke børnene. Jeg henter dem nærmest heller aldrig, for jeg har brug for ro. Min mand Allan tager sig af det hele, fordi jeg stadig er ved at genoplade batterierne. Han er fantastisk. Uden ham var det slet ikke gået.

Børnene har haft det godt

Simi Jans to sønner på syv og to år vidste tilbage i august ikke, hvad deres mor lavede, eller hvor hun var. De brugte bare tiden på at hygge sig med deres far. Også efter Simi Jan kom hjem til Danmark, har børnene været på nogle weekendture med deres far, så deres mor kunne få ro.

Selvom det har været svært for Simi Jan at vende hjem til Danmark, har hun ikke fortrudt, at hun tog af sted.

- Selvom jeg står her to og en halv måned efter og stadig ikke er på toppen og stadig er i terapi, ville jeg ikke gøre noget om. Det var en vigtig historie, siger hun.

Simi Jan skal tilbage til Afghanistan

Af samme grund glæder Simi Jan sig også til, at hun inden længe rejser tilbage til Afghanistan igen for at afdække, hvad situationen i landet er nu.

- Det er vigtigt for mig at komme tilbage og se, hvad der sker. Både som journalist men også som menneske er det vigtigt at se i øjnene, at det Afghanistan jeg elskede, ikke længere eksisterer. Der er noget inde i mig, der er dødt og forsvundet, og det skal jeg ned at se i øjnene, forklarer hun.