Se billederne: Gorm og Kirsten nyder livet i deres spanske paradis
Hans-Georg Møller, der måske er bedre kendt under navnet Gorm, og hans hustru gennem 38 år Kirsten Vaupel elsker Spanien.
De seneste mange år har de nydt en måned i den spanske by Campo Mijas.
Quizzer med danskere
Hans Georg-Møller og Kirsten Vaupel nyder livet på den spanske solkyst, men det er ikke lutter afslapning det hele.
For ægteparret stiller gerne op til en god omgang underholdning.
Derfor står den tidligere ”Hvornår var det nu, det var”-vært og sangerinden i front for en quiz om årstal for danskere i Costa del sol.
Ikke spansk
Selv om det efterhånden er mere end 20 år, at Hans-Georg Møller, 79, og Kirsten Vaupel, der søndag den 31. oktober fylder 77 år, har tilbragt i deres spanske paradis, ligger det lokale sprog ikke lige for.
- ”Skraldespansk” er vist, hvad det kan blive til. Størstedelen af vores omgangskreds er da også dansk, fortæller han til BILLED-BLADET, der har besøgt parret i Spanien.
Når der ikke står quiz på programmet, elsker ægteparret et slag kort, men der er også plads til arbejde, da Kirsten Vaupel skriver på en bog og Gorm engagerer sig i velgørenhedsarbejde.
Se alle billederne af Gorm og Kirsten i Spanien øverst i artiklen.