10. feb. 2024
Af Caroline Andersen

Rørende detalje på Tonny Landys kiste: Ridderkorset var med på den sidste rejse

Tove Hyldgaard siger et sidste farvel til sin store kærlighed.
Tove Hyldgaard siger et sidste farvel til sin store kærlighed.
Foto: Dan Mariegaard
Det var en rørende detalje, der prydede Tonny Landys kiste. Han havde nemlig sit Ridderkors med på den sidste rejse.

Tonny Landys bisættelse fandt sted lørdag eftermiddag, hvor operasangeren skulle på sin sidste rejse.

Her skulle hans Ridderkors naturligvis med – og det blev bestemt ikke gemt væk.

Tonny Landys Ridderkors hang nemlig foran kisten på en sort pude af stof, hvor man tydeligt kunne se det flotte Ridderkors, inden kisten blev båret ind i rustvognen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-10/_62m9101-2-1.jpg
Ridderkorset var med på kisten til bisættelsen, der fandt sted i Helligaandskirken i København.
Foto: Dan Mariegaard

Tonny Landy blev slået til Ridder af Dannebrogordenen i 1977, hvor han blev hædret med et Ridderkors. Ridderkorset har fulgt Tonny Landy gennem alle årene, og det skulle derfor også med til det sidste.

Ifølge Kongehuset skal alle danske ordener, også Dannebrogsordnen, tilbageleveres til Ordenskapitlet ved modtagerens død.

Læs mere om: