17. mar. 2024
Af Caroline Andersen

Rinor fra Selmani optrådte med støttebind i X Factor: Nu afslører han, hvordan han fik den skøre skade

OPGAVE: X factor Live 4STED: PriorparkenJOURNALIST: Oliver MorellFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 202403015
"X Factor"-gruppen Selmani, der består af Abnor (th.) og Rinor (tv.).
"X Factor"-duoen Selmani optrådte fredag aften med Gillis kæmpehit "Knokler Hårdt". Den ene del af "X Factor"-duoen havde dog knoklet lidt for hårdt på fodboldbanen inden liveshowet.

De to brødre, Rinor Selmani på 19 år, og Arbnor Selmani på 22 år, fra Kalundborg fortalte i fredagens introduktionsvideo, at de elsker at bruge tid på fodboldbanen med deres gode venner.

Rinor var ikke bleg for at vise alle sine smarte fodboldtricks, da TV 2's kamerahold var forbi for at filme kampen med deres mange venner.

Rinor ville imponere, og han skulle derfor vise et smart saksespark.

- Det var det fede saksespark, jeg lavede i videoen, hvor jeg ikke rammer bolden. Der ramte jeg heller ikke helt landingen, så jeg slog lidt armen, fortalte Rinor til B.T. efter fredagens liveshow.

- Det er bare et slag. Jeg kan mærke, at det går ligeså stille væk. Jeg tog det bare på, fordi det gør lidt ondt, når jeg ikke har det på, lød det fra Rinor til B.T., der også fortæller, at han har holdt mikrofonen i den modsatte hånd i løbet af ugen, da armen har gjort ondt.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-17/20240315_hjp3708.jpg
Arbnor og Rinor på "X Factor"-scenen. 19-årige Rinor, der står til højre i billedet, bærer et støttebind på armen.
Foto: Hanne Juul

"X Factor"-gruppen Selmani sang sig videre til næste liveshow, hvor temaet er "Familie" - et tema, der må ligge lige til højrebenet for de to unge brødre.

Læs mere om: