Preben Kristensens overraskende ønske til sin 70-års fødselsdag
Når Preben Kristensen 14. marts runder de 70 år, har han et helt klart svar på, hvilken ret der skal på bordet.
- Jeg holder ingen stor fest, men blot en middag med en lille flok venner, afslører den kommende fødselar,
Spiser til jeg revner
Hvis fødselsdagsbarnet får sit ønske opfyldt, skal der serveres en ganske bestemt ret.
- Gullasch med kartoffelmos. Det elsker jeg! Hvis jeg får det, så spiser jeg, til jeg revner.
Det afslørede Preben Kristensen, da BILLED-BLADET mødte ham og gemalen Søren Hedegaard til bogreception på Jobbe og Hans Pilgaard børnebog om "Frøen Frede."
Prebens egen version
En anden af Prebens livretter er hans egen version af svensk pølseret.
Den originale version, der - trods navnet - er en dansk gryderet, består af kartoffel- og pølsestykker og løg i en sovs af tomatpuré.
Preben Kristensens version er røde pølser og pasta med ketchup.
Men til 70-års fødselsdagen er det altså gullasch med kartoffelmos, der står øverst på ønskelisten.