Peter Reichhardt og Line Knutzon blev skilt i 1998 – sammen på stor aften
Det er efterhånden 25 år siden, at Line Knutzon og Peter Reichhardt blev skilt, men forleden dukkede de sammen op på den grønne løber, da der var premiere på musikforestillingen ”NATASJA” i Operaen.
Anledningen var, at deres fælles datter, 26-årige Roberta Hilarius Reichhardt, spiller med i forestillingen.
- Vi er bare spændte. Hun har det godt, og så har vi det godt. Det bliver en kæmpe fest, fortalte den stolte mor.
Roberta er gået ind i samme branche som mange andre i sin familie, og hendes forældre har flere gange været med til store premierer for at støtte deres datter sammen.
Herunder ses den nu 58-årige dramatiker og den 56-årige skuespiller med datteren Roberta til premiere på filmen "Comeback" i 2015.
Eksparret har også sønnen Karl-Frederik Reichhardt, som fulgtes med sine forældre til premieren på "NATASJA".
- Jeg er meget stolt, og jeg glæder mig. Det bliver sjovt og en kæmpe fest og hyldest til Natasja. Roberta og jeg hørte hendes musik rigtig meget som børn, fortalte Robertas tvillingebror.
Foruden tvillingerne er Line Knutzon også mor til Ludvig og Frida Brygmann, som hun har sammen med Martin Brygmann.