Overrasket Mick Øgendahl vinder over Casper Christensen og Frank Hvam
Standupkomikeren og skuespilleren Mick Øgendahl er blevet tildelt Teaterflisen, så nu pryder hans karikatur i bedste Hollywood-stil en flise på Frederiksberg Allé.
Karikaturen er skabt af tegner Jens Hage i en granitflise på den store allé.
Med flisen følger desuden 10.000 kroner.
Mick Øgendahl taget på sengen
- Det er overraskende. Jeg vidste ikke, jeg var nomineret, siger Mick Øgendahl til B.T. og fortsætter med at forklare, at han til at begynde med ikke helt vidste, om han skulle grine eller græde over sin helt egen flise.
Mick er taknemmelig
Øgendahl understreger dog, at han er meget taknemmelig over hæderen.
Det er jo altid rart med lidt anerkendelse, og det må man sige, at Teaterflisen er.
For Mick betyder det meget, at anerkendelsen kommer fra folket og ikke fra anmeldere eller kulturspidser.
Stor afstemning
Det er nemlig helt almindelige borgere, der har været inde på Teaterflisen.dk og stemt Øgendahl til tops.
Og Mick Øgendahl var en del af et vanvittigt stærkt felt bestående af flere store stjernekolleger, som han altså vandt over, fordi han fik flest stemmer.
I skarp konkurrence med Casper og Frank
Mick var i afstemningen oppe imod blandt andre Søs Egelind, Frank Hvam, Ditte Hansen, Casper Christensen og Mia Lyhne.
Det er blandt andre Frederiksberg Bladet, Frederiksberg Fonden og initiativtager Johnny Gehlsen, daværende restauratør på Promenaden, der står bag prisen.