Overraskende gæst til fest med adelige og kongelige: Dagen efter kunne hun ses på TV 2 News
Lørdag aften strømmede flotte og fornemme gæster til Gavnø Slot ved Næstved, for Helle Reedtz-Thott havde inviteret til stor fest i anledning af, at hun tidligere på måneden fyldte 50 år.
Blandt de mange gæster var prins Gustav og prinsesse Carina samt kong Frederik og dronning Mary.
Også Anne Sofie Allarp, som man dagen efter kunne se i ”Presselogen” på TV 2 News, var med til festlighederne.
Hun er blandt andet journalist og forfatter, og i dag er hun ansat som kronikredaktør på Berlingske. Hun er oprindeligt uddannet jurist præcis ligesom baronesse Helle Reedtz-Thott. De to har været veninder gennem mange år, og derfor var hun naturligvis også med til den flotte fejring på Gavnø Slot i weekenden.
På selve fødselsdagen delte Anne Sofie Allarp på Instagram en fin hilsen til baronessen i anledning af dagen.