Overraskelserne stod i kø: Sarah Bro og kæresten har fejret årsdag i stor stil
Det var tilbage i maj, at Sarah Bro første gang havde sin nye kæreste André med til et officielt arrangement.
Hun fortalte dengang, at de havde været kærester i godt syv måneder.
I midten af november kunne de fejre etårs dag – og det blev markeret i stor stil.
For Sarah Bro havde lagt sig i selen for at tage fusen på sin kæreste.
- André er virkelig god til at lave overraskelser, så jeg havde lavet en dag i hans ånd med en masse gode overraskelser. Så vi var i spa og så var vi på Louisiana. Jeg havde givet André en brok-fri tur på museum, fortæller Sarah Bro på den røde løber til premiere på den nye ”Hunger Games”-film.
- Jeg elsker jo museum, tilføjer André.
- Men mit energiniveau har svært ved tempoet på et museum. Og så var vi ude at spise om aftenen. Så det var rigtig lækkert, uddyber Sarah Bro.
Sarah Bro er ved at uddanne sig på Aalborg Universitet i København, mens kæresten André er kreativ direktør i reklamebranchen.