22. sep. 2023
Af Majken Munk

Natasha Brock nåede helt til Forræder-finalen: Hun anede intet, da alt blev afsløret

Natasha Brock
Natasha Brock
Foto: Dan Mariegaard
Natasha Brock måtte lige som alle andre danskere se finalen i ”Forræder”, for at være sikker på, hvad der var sket.

Selv om ”Forræder” er ovre, bliver der stadig talt meget om TV 2-programmet.

Én af dem, der klarede den hele vejen til finalen, var komiker Natasha Brock.

Hun blev tidligt i finalen forvist, fordi mange mistænkte hende for at være forræder, men det var hun ikke.

Siden hun blev stemt ud, har hun ikke anet, hvad der var sket videre i finalen.

Det så hun først, da finalen blev sendt på tv.

- Det er skønt. Efter jeg røg ud, vidste jeg ikke, hvad der var sket. For vi måtte ikke snakke med hinanden om det. Hele processen omkring at finde ud af, at Tine havde været den originale forræder. Det anede jeg ikke. Det var helt vildt at se det, og få alle tingene at vide, men også at høre, hvad alle har sagt om en, fortæller hun til BILLED-BLADET,

Hun synes generelt, at det har været stort at være med i programmet.

- Det har været så vildt, fordi det er første sæson, og man ved jo ikke, hvordan folk kommer til at reagere på det. Det kunne lige så vel være noget, som alle havde været ligeglade med, fortæller hun.

- Tak for alle beskederne fra folk, der har råbt af mig, fordi jeg ikke har kunnet gennemskue noget som helst, tilføjer hun og slår en latter op.

Efter hun har set finalen, har hun opdaget, at det var Johannes Nymark, der løb med sejren.

Hun anerkender, hvor godt han har spillet.

- Jeg siger bare hatten af, for jeg var fuldstændig spillet. Jeg anede overhovedet ikke, at det var ham. Det er fuld fortjent, fortæller hun.

TV 2 har heldigvis afsløret, at der kommer endnu en sæson af ”Forræder”, og til de nye deltagere kan Natasha Brock kun sige en ting.

- Lad være med at stol på jeres mavefornemmelse, hvis den er lige som min, fortæller hun og griner.

Læs mere om: