Mikael Bertelsen fra Det sidste ord: Her er hans kendte hustru og svigerfar
Mikael Bertelsen har været kendt fra radio og tv i mere end 30 år, og søndag aften kan man se ham som interviewer i endnu en udgave af ”Det sidste ord” på TV 2.
Det er Mikael Bertelsen, der har fundet på det helt særlige tv-format, hvor han interviewer store danskere om deres liv, på den betingelse at programmet først vil blive vist, når de er døde.
Den 55-årige journalist er kendt fra en række forskellige programmer, blandt andet ”De uaktuelle nyheder”, ligesom han i sin karriere også har haft en række chefstillinger.
Privat danner Mikael Bertelsen par med Malou Aamund, der ligesom ham selv er et kendt ansigt. 53-årige Malou Aamund er blandt andet tidligere folketingsmedlem.
I 2022 stoppede hun som Google-direktør i Danmark, og i dag lever hun af sit bestyrelsesarbejde. Fredag 3. februar modtog hun prisen Women’s Board Award.
Det kan man læse mere om her:
Interessen for erhvervslivet deler hun med sin far, for Malou Aamund er datter af Asger Aamund, 82, som har en lang karriere som erhvervsleder bag sig, ligesom han også har siddet i flere bestyrelser.
Malou Aamund, som i øvrigt dannede par med kronprins Frederik i sin ungdom, har været gift med Mikael Bertelsen siden 1993. Parret har døtrene Aia, Olivia og Luka og barnebarnet Palma.