Midt i EM-fodboldfest: Anne Louise Hassing og vennerne hyggede sig på husbåden
Skuespilleren Anne Louise Hassing fejrede på en skøn solskinsaften i København, at hun i samarbejde med Marie-Louise Truelsen har udgivet bogen ”Balance midt i livet”.
I anledning af bogudgivelsen bød Anne-Louise på lidt godt at spise og drikke ombord på en fin husbåd, der ligger ved Refshaleøen.
Receptionen blev indledt lige før, at EM-fodboldkampen mellem Danmark og England blev fløjtet i gang på stadion i Frankfurt i Tyskland.
Anne Louise Hassing tog imod vennerne
Derfor blev der både talt om Hassings bog og lidt om EM-fodbold ombord på husbåden, hvor Anne Louise var i godt selskab med veninder som Dea Kudibal og Charlotte Sparre.
Anne Louise Hassing hyggede sig også med sønnen Mingus.
I den nye bog kan man læse om Anne Louise Hassings møde med overgangsalderen og om kost, træning, meditation, yoga og spiritualitet.
Mens alle varmede op til fodboldbraget mellem Danmark og England, blev der drukket champagne og spist veganske hotdogs ombord på husbåden, som dannede den perfekte ramme om en skøn sommeraften med Anne Louise Hassing i hovedrollen.