Mette Helena Rasmussen deler billeder fra sommerhuset: Jeg er sårbar for tiden
Som dommer på boligprogrammet "Nybyggerne" fremstår hun altid elegant klædt og ikke sjældent med postkasse-røde læber.
Selvsikkert vejleder og dømmer Mette Helena Rasmussen om stil og indretning i programmet, og netop nu er hun også i gang med at bruge sine talenter indenfor design i sit eget sommerhus ved Sejerøbugten, som gennemgår en totalrenovering.
Selvom sådan en proces må være spændende, især for én med stor interesse for bolig og design, så er der også mange bolde i luften, der skal gribes, og det kan være trættende.
Mette Helena Rasmussen, som oprindeligt er uddannet billedkunstner, har løbende delt ud fra procesen af renoveringen af sommerhuset på sin Instagram-profil.
Af hendes billeder fremgår det, at huset var ganske faldefærdigt, da hun overtog det. Blandt andet har hun stillet et hypotetisk spørgsmål til et billede af husets udestue:
- Jeg tænker, de fleste arkitekter og håndværkere vil korse sig?
Alenetid på stranden
Af Mette Helenas billeder fremgår det, at hun har mange gode mennesker omkring sig til at hjælpe med renoveringen, og mellem store og små håndværksprojekter er der også tid til afslapning.
- Jeg elsker det her sted. Både når sommerhuset er fyldt med mennesker og liv, og når jeg bare står her på stranden helt alene og lytter til vandet og lige mærker mig selv, skriver "Nybyggerne"-dommeren i et af sine seneste opslag på Instagram, hvor hun viser den smukke udsigt af solnedgangen over havet i Vestsjælland.
Hun fortsætter med lidt blandede men forståelige følelser:
- Jeg er lidt sårbar for tiden. Jeg har haft en virkelig god weekend med dejlige mennesker, gode middage, snakke, spa og masser af grin. Og så har vi også fået ryddet op, malet og ordnet en masse.
I morgen kommer håndværkerne og går i gang allerede kl 7.00.