Marianne Stagetorn fra La Glace afslører: Ville hylde Lise Nørgaard men én vigtig detalje spændte ben
Da Lise Nørgaard for fem år siden fyldte 100 år, ville kendis-konditoriet på Strøget i København gerne hylde forfatteren og journalisten med at lave en særlig Lise Nørgaard-kage. Lise Nørgaard er nemlig kommet på konditoriet siden 1920, hvor hun var blot tre år gammel.
Uheldig detalje var et benspænd for sød hyldest
Conditori La Glace kontaktede den snarlige fødselar for at finde ud af, hvad hun kunne lide, så de kunne lade sin inspirere til en kage efter hendes smag.
Men i første omgang lød den uheldige melding fra Lise Nørgaard: "Jeg spiser ikke kage". Et mindre benspænd, når nu man gerne ville hylde fødselaren med en kage.
- Det var lidt uheldigt, når nu man gerne ville lave en kage i hendes ånd, fortæller en smilende Marianne Stagetorn i et interview til TV 2 NEWS mandag morgen.
Kransekage forenet med rødgrød og fløde
At det alligevel endte med en kage skyldtes, at overskuddet fra den nye kage ville gå til et godt formål, som Lise Nørgaard selv kunne vælge. Hun valgte Dannerstiftelsen.
Og så kunne Lise Nørgaard afsløre, at de to ting, hun holder mest af fra det søde køkken var kransekage og rødgrød med fløde. Så den helt særlige Lise Nørgaard-hyldest blev sødt forenet i én kage.
En kage, der har været på hylderne i konditoriet lige siden, fortæller Merethe Stagetorn til TV 2 NEWS.