Majbrit Watt åbner op om skilsmissen fra Jason Watt
Majbrit Watt, der nu har skiftet navn til Majbrit Berthelsen, åbnede til gallapremieren på boksefilmen “Creed III” op om skilsmissen fra den tidligere racerkører Jason Watt.
Parret offentliggjort i januar, at de efter knap ni års ægteskab havde valgt at blive skilt.
– Det er aldrig sjovt at bryde en familie op, når det ikke fungerer. Men vi har det godt begge, og det er det vigtigste, sagde hun til BILLED-BLADET på den røde løber.
Men Majbrit ville ikke fortælle om årsagen til parrets skilsmisse.
– Jason og jeg blev enige om, at hvis vi blev skilt, skulle vi holde det for os selv. Men det er svært med et ægteskab. Det er svært at have børn, men endnu sværere at holde gang i et ægteskab, fortalte Majbrit, der havde sin mangeårige veninde Janni Ree med på den røde løber.