Mahamad Habane og hustruen jubler: Afslører stor privat nyhed, der venter i 2024
2023 har været et godt år for komikeren Mahamad Habane.
Arbejdsmæssigt er han for tiden aktuel i et nyt tv-program med en række andre komikere, som hedder ”LOL – den der ler sidst”.
Men hjemme i privaten, som han deler med sin hustru Kafiya, er der også grund til at juble.
Det kan komikeren afsløre på den første dag i 2024.
I et opslag på Instagram løfter parret sløret for den store nyhed.
Mahamad Habane og hustruen har nemlig brugt en del af 2023 på at glæde sig i ro og mag, og nu er de klar til at dele, hvad de glæder sig over.
For parret venter nemlig deres første barn, som de selv kalder ”vores lille mirakel”.
Derudover afslører de ikke flere detaljer om familieforøgelsen.
Mahamad Habane og Kafiya har været gift siden slutningen af juli 2021.
Forinden har de to kommende forældre kendte hinanden i en række år, men det var først efter de blev genforenet over Snapchat, at deres kærlighed spirede.
I opslaget på Instagram peger de to vordende forældre på den efterhånden voksende mave Kafiya har.
Du kan se det søde opslag lige her.