1. feb. 2024
Af Caroline Andersen

Mads Steffensen er ny vært på Jeopardy: Sådan har Marianne hjulpet mig

Mads Steffensen er den nye vært på "Jeopardy!".
Mads Steffensen er den nye vært på "Jeopardy!".
Foto: Jesper Sunesen
Den 53-årige Mads Steffensen troner i aften frem på skærmen, når han som ny vært på quizprogrammet "Jeopardy!" skal styre de skarpe og kendte deltagere.

Mads Steffensen har en vis ærefrygt over, at han skal gå i fodsporene af den legendariske "Jeopardy!"-vært Søren Kaster, der var vært på programmet i slutningen af 90'erne.

Mads Steffensen har derfor forberedt sig grundigt til den nye rolle - og her inkluderede han sin kone, Marianne.

Den erfarne tv-vært ville nemlig være sikker på, at han selv kunne spille spillet, nu hvor han skulle styre slagets gang som tv-vært. Det betød derfor, at Marianne måtte afsætte et par timer til at spille "Jeopardy!" med Mads Steffensen.

- Jeg prøvede at køre nogle kategorier igennem med min kone aftenen inden. Der er jo nogle udtalelser i nogle af kategorierne, der skal ligge rigtigt. Det ville jo være kikset, hvis værten, der jo egentlig skal vide det hele, lige pludseligt begynder at udtale et eller andet vigtigt monument i Peru forkert, fortæller Mads Steffensen til BILLED-BLADET og griner.

I det første afsnit af "Jeopardy!" skal tre af landets skarpeste nyhedsjægere dyste i deres paratviden og hurtighed, når tv-vært Tine Götzsche møder Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Poul Madsen og udenrigskorrespondent Simi Jan.

Programmet kan ses kl. 20.00 på Kanal 5 og streames allerede nu på Discovery+.

Læs mere om: