24. sep. 2025
Af Caroline Andersen

LOL: Den der ler sidst vender tilbage i særudgave: Disse kendte er med

Sofie Linde
Sofie Linde har tidligere været vært på "LOL: Den der ler sidst"
Foto: Magnus Ragnvid/ Prime Video
Annonce
Der kommer snart en særudgave af "LOL: Den der ler sidst", som med garanti bliver en underholdende fornøjelse.

Forbered dig på gys, grin og gak, når "LOL: Den der ler sidst" vender tilbage i en helt særlig Halloween-udgave.

Abonnement på BILLED-BLADET

Showet får premiere på Prime Video den 31. oktober 2025 – og denne gang er reglerne anderledes, da deltagerne stiller op i par.

Det afslører Prime Video i et opslag på Instagram.

Programmet styres denne gang af Anders Breinholt, der holder skarpt øje med, hvem der formår at holde masken længst - og konceptet er stadig det helt samme, som i de tidligere sæsoner.

Hvis deltagerne får sin makker til at grine, er det farligt – for griner et holdmedlem to gange, ryger hele parret ud af konkurrencen. Halloween-versionen lover både kostumer, kaos og improvisation på højt plan, når nogle af Danmarks sjoveste navne dyster om at blive de sidste, der ikke knækker sammen af latter.

Annonce

De fire par, der tør tage udfordringen op, er Søs Egelind og Annika Aakjær, Rasmus Bjerg og Jesper Ole Feit Andersen, Jan Elhøj og Eva Jin samt Mahamad Habane og Tobias Dybvad.

Alle fire afsnit af LOL: Den der ler sidst Halloween kan streames på Prime Video fra den 31. oktober 2025.

Mere om: