Lise Rønne har gjort svær opdagelse, og nu tager hun konsekvensen af det
Det er kun et år siden, Lise Rønne kunne afsløre, at hun havde scoret sit drømmejob.
Men hun har i det år indset, at hun har løbet for stærkt, og derfor tager hun konsekvensen.
I et opslag på Instagram deler hun, at hun har valgt at stoppe sit arbejde som redaktør hos Gyldendal.
Efter at have besiddet stillingen i præcist et år, havde hun sin sidste dag tirsdag.
Hun forklarer, at hun har mærket, at hun har løbet for stærkt i for lang tid, der gjorde, at hun aldrig havde tid til det og dem, der virkelig betyder noget for hende.
Samtidig skriver hun, at hun har elsket sit job hos forlaget, og at hun har arbejdet sammen med de dejligste mennesker.
Det har dog fået hende til at indse, at hun arbejder bedst i et stille og roligt tempo.
Hvad der skal ske fremover, afslører hun ikke noget om.
Andet end at hun i nærmeste fremtid i hvert fald håber på at holde fast i bøgerne.
Lise Rønne har udover sit job som redaktør også haft en stor tv-karriere.
Mange husker hende nok som vært på ”X Factor”, hvor hun også var inde at afløse for et par år siden, da Sofie Linde var på barsel.
Ligesom hun også har været vært på DR’s ”Aftenshowet”.