1. jun. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Linse og Geggo på familietur: Fik vild oplevelse

Linse og Geggo
Linse og Geggo
Foto: Søren Jul Lamberth
Linse Kessler havde inviteret familien med til Knuthenborg Safaripark, så de alle kunne opleve det nye tigeranlæg.

Tirsdag 1. juni kunne publikum for første gang oplevede det nye tigeranlæg i Knuthenborg Safaripark, som samtidig også er Europas største.

Og blandt de mange gæster på åbningsdagen var familien fra Bryggen.

Linse havde inviteret veninden Elsebeth samt datteren Geggo og hendes familie med til Lolland for at opleve det nye anlæg, hvor tigrene kan gå ude hele året.

Knuthenborg Safaripark har sammen med Dyrenes Beskyttelse og med støtte fra QATO Fonden designet et tigeranlæg, hvor der skal gå pensionerede cirkustigere og på sigt også nogle af de såkaldt ”rescue-tigere”.

- Jeg synes, det nye anlæg er fantastisk, fortalte Linse.

Sammen med familien fik hun som en af de første lejlighed til at opleve den nye gangbro i knap fem meters højde, hvorfra man kan kigge ned til tigerne og følge dem på nærmeste hold.

Det var tydeligvis et hit hos både Linse og resten af familien.

- Jeg synes, det er dejligt, at der findes et sted, som gør det her. Det er spændende, og det er dejligt, jeg kan vise mine børn det, fortalte Geggo om initiativet, der er med til at give tigere et nyt og bedre liv.

Hun havde manden Cengiz og datteren Alba med, mens lille Sia på knap et år hyggede sig i barnevognen.

Sidste år byggede Knuthenborg Safaripark sammen med Dyrenes Beskyttelse Europas største Elefantanlæg til fire pensionerede cirkuselefanter, og nu har de gjort det samme for tigrene i det nye anlæg.

Den første nye beboer er en pensioneret cirkustiger på 17 år, som kommer fra Spanien.

https://imgix.billedbladet.dk/linse_geggo_tigeranlaeg_knuthenborg_10_01jun21_1sl6275_1.jpg
Geggo og Linse foran to af tigrene
Foto: Søren Jul Lamberth

Læs mere om: