Kristian Jensen har friet til Pernille Rosendahl: Det har de meldt ud om brylluppet
Kristian Jensen er klar i mælet i det opslag, han har lagt på sociale medier.
Her annoncerer han den glædelige nyhed om, at han og Pernille Rosendahl, som han har kendt siden 2019, er forlovet.
Og selvom parret hver især og sammen er kendt i offentligheden, skal brylluppet foregå i private rammer.
"Vi ønsker at fejre dagen med vores familie og feste med vores nærmeste venner og livsvidner", skriver han i opslaget.
Ingen interviews
Og man skal heller ikke forvente at kunne læse lange spalter med ord fra parret om deres kærlighed i tiden op tll kærlighedsfesten.
"Der kommer ikke interviews eller lignende. Det er vores kærlighed, den er varm og stærk - og den behøver vi ikke at fortælle yderligere om til andre ?", slutter han opslaget.
Kristian Jensen har fra sit første ægteskab tre sønner. Pernille Rosendahl har fra sit ægteskab med musikeren Johan Wohlert også en søn.