Kim Bildsøe Lassen og Divya Das udvider: Køber naboens sommerhus
Siden Divya Das og Kim Bildsø Lassen blev et par, har de som korrespondenter boet rundt omkring i verden, men nu er de hjemme i Danmark, hvor de fremover har endnu mere plads at boltre sig på. De har nemlig købt naboens sommerhus.
Det fremgår af Tingbogen, skriver Ekstra Bladet.
TV Avisen-værten har siden 2009 ejet et sommerhus i Tisvildeleje i Nordsjælland, og nu har han og TV 2-værten, som han blev gift med i 2020, så købt ejendommen ved siden af for 5.002.000 kroner.
Nabohuset ligger på en 1.972 kvadratmeter stor grund, som de har overtaget den 1. september.
Netop i september skal Divya Das også vænne sig til noget nyt på arbejdsfronten. Siden sidste år har hun været vært på ”Go’ Aften Live”, men nu rykker hun tilbage og skal være vært på de store nyhedsudsendelser på TV 2 og TV 2 News.