Kan du genkende dem? Fire jernhårde ladies var samlet for at hylde deres musikalske helte
Når ”Vi elsker” på vanlig vis sætter caravanen i gang, bliver der ikke sparet på 90’er og 00’er hitsene.
Og i år var naturligvis ingen undtagelse.
I lørdags startede de nemlig årets rundtur i Rødovre, og der var masser af fans af de gode årtier til stede til musik fra blandt andet Blå Øjne, Vengaboys og Whigfield.
Det væltede også ind med kendisser til den store koncert-dag, og et par stykker af dem, der dukkede op, har i dén grad også et godt ry fra 90’erne.
På pladsen havde man nemlig mulighed for at støde ind i ingen ringere end Camilla Andersen, Tina Bøttzau, Karen Brødsgaard og Janne Kolling, der havde deres storhedstid på håndboldbanen i 80’erne og 90’erne, hvor som en del af de ”Jernhårde ladies” for alvor fik sat dansk kvindehåndbold på verdenskortet.