Kæresten tog røven på hende: Michelle Kristensen viser forlovelsesringen frem
Michelle Kristensen er ikke lige sådan at ryste, men det fik kæresten Pernille Wass lavet om på.
Da de skulle fejre deres tre-års dag som kærester, faldt hun på knæ.
Det afslører Michelle Kristensen i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
Trænings- og ernæringseksperten viser også den fine ring, som hun nu har fået på fingeren, frem.
- If you liked it then you shoulda put a ring on it’….and she did🤪❤️, skriver Michelle Kristensen med en reference til Beyonce-sangen “Single Ladies” til billederne.
Michelle Kristensen, der dansede med Mads Vad i ”Vild med dans” i 2021, afslører også, at frieriet kom som en overraskelse.
- På vores 3-års dag tog hun røven på mig og hev en ring frem. Jeg elsker hvert et sekund med den ring på min finger, skriver hun videre.
Hun slutter opslaget af med en kærlighedserklæring til sin forlovede.
- Du og jeg, Pernille Wass ❤️, skriver hun til slut.
Pernille Wass er redaktionschef på Politikens Forlag, og hun er mor til sønnen Laurits, som hun har med hans to fædre.
Parret mødte hinanden igennem nogle fælles venner.