24. apr. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Kæmpe hyldest: Ganske særlig aften for Poul Nyrup Rasmussen

Poul Nyrup Rasmussen
Poul Nyrup Rasmussen
Foto: Mikael Rieck
Poul Nyrup Rasmussen mistede sin psykisk syge datter i 1993, og gennem flere år har han arbejdet for at hjælpe andre psykisk syge. Lørdag aften blev han hyldet for sin indsats på området.

Arbejdsmæssigt har Poul Nyrup Rasmussen haft stor succes, men privat har den tidligere statsminister også oplevet store sorger.

Det har dog aldrig taget livsgnisten fra ham, og lørdag blev han hyldet for sit arbejde med at hjælpe psykisk sårbare.

Mistede sin datter

Det skete ved Danmarks mest optimistiske awarshow, Årets Optimist 2021, som hvert år hylder danskere, som trodser modgang på inspirerende vis.

Poul Nyrup mistede i 1993 sin psykisk syge datter, som tog sit eget liv.

I 2009 var han med til at stifte Det Sociale Netværk, der blandt andet arbejder med at rådgive psykisk syge og deres pårørende.

”Poul Nyrup Rasmussen har haft modgangen helt inde på egen krop. Os forældre kan vel ikke forestille os noget værre end at miste et barn. Men Poul Nyrup har dedikeret en utrolig arbejdsindsats gennem Det Sociale Netværk herunder Headspace for at hjælpe unge mennesker bedre gennem livet på det mentale plan. Det er prisværdigt og tjener som inspirationskilde for os andre. Samtidigt indkapsler det hele betydningen af optimisme, som er en tro på, at vi kan komme et bedre sted hen", udtaler initiativtager til showet, Henrik Mathiasen, i en pressemeddelelse.

Der var stående ovationer til Poul Nyrup Rasmussen, da vinderen af prisen fra 2018, Ole Henriksen, overrakte aftenens hovedpris til den tidligere statsminister.

https://imgix.billedbladet.dk/20220423_mr_optimisten_2021_-_paa_docken_i_kbh_-_pressefotograf_mikael_rieck_13.jpg
Poul Nyrup Rasmussen og Ole Henriksen
Foto: Mikael Rieck

Se flere billeder af de mange kendte gæster til awardshowet i galleriet herunder.

Galleri: Årets Optimister 2021 (foto: Aller Media)

Læs mere om: